Dag: Lørdag
Tid: 22:30
Vejr: stjerneklart
Sted: Tæt på hendes hjem
Omgivelser: faktisk er der ikke ret mange ude i den del byen

Amber kom gående hun havde været ude for jage og skræmmende de svage og ubetydelige mennsker hun havde været umådelig god af sig hun havde ladet to slippe efter et stykke tid med pinelser og smerte hun elskede når hun kunne gøre folk fortræd størknet blod hang i hendes mundvige og et ondt smil voksede på hendes læber men smilet var meget sygt og koldt hun drejede ned af gade besluttede sig for ikke tage hjem alligevel forsatte forbi sit hus og forsatte over imod sted ikke så langt fra hvor der ville være en masse skræmme hun løftede en hånd og begyndte tørre det størknet blod væk

Adam kom langsomt gående ned af gaderne.
Han fløjtede lavt for sig selv. En kedelig aften. Der skete intet sjovt.
Han gik forbi et par piger, der stod og snakkede på et gadehjørne. De havde alle sammen lårkorte kjoler på og i fuld krigsmaling. Han smilte muntert, de kunne været blevet til en lækker dessert, vis ikke det var fordi han ikke var tørstig lige nu.
Han trak hætten godt ned i øjnene og forsatte med langsomme skridt videre ned af gaderne.

Amber lagde kort hovdet på skrå lugten af vampyr ramte hendes næsebor hun stoppede op ved siden af vejen hun ville gå ned af hun stod midt ude på vejen hun kiggede sig omkring for se om skulle være her men er var ingen at se hun trak vejret igen og regnede med han måske var et par gader her fra hun forsatte imod vampyrens fært hun smilede svagt det syge smil som hun havde gjort før

Adam smilte et af sine charmerende smile, da en fært af en anden vampyr ramte ham. "Mmhm..."sagde han og løftede kanten af hætten op med en finger og så ud under den.
Han gik ned af en gade i retning af færten. Måske skete der snart noget sjovt.
Han trak igen hætten godt ned i de sorte øjne. Han slentrede hen til en mur til et hus. Uden besvær sprang han op af den og op på taget.
Han gik hen over tagende i retningen af færten og smilte stadig.

Amber stoppede færten var tæt på nu og den bevægede sig stadig nysrrighed væltede ind over hende mere end hun kunne lide kiggede op imod tagene vampyren var helt klart der oppe. Amber stod stille hun spæpndt på se havde det var for en vampyr måske var den kold ond lige som hende hvis det var en blødsødne vampyr kunne hun jo måske altid lege med den

Adam stoppede og satte sig på hug, på et af tagendes kant.
Han så ned på den kvindlige vampyr, som den lokkende fært stammede fra.
"Mmhm.." Han smilte et af sine charmerende smile og afslørede sine hugtønder, der lyste hvidt.
Uden besvær sprang han ned fra taget og landede lige foran hende. Han lagde hovedet på skrå og smilte stadig, mens han studerede hendes ansigt.
"God jagt?"spurgte han og begyndte at gå langsomt rundt om hende.

Hun kiggede på han da han satte sig på hug ved kanten hun glæde sig over det var en vampyr og ikke noget svagt væsen hun smilede kort af ham før hun vendte sit blik frem for sig da han landede foran hende " ja den var okay" sagde hun ligegyldigt da det engtlig ikke kom ham ved hun betragtede hans ansigt hun bevægede sig ikke da han gik rundt om hende

Adam nikkede og stoppede foran hende igen, da han var nået rundt om hende.
"Godt"sagde han og smilte charmerende til hende.
"Hvor mange?"spurgte han med et lidt hånligt og charmerende smil, mest fordi han kunne høre, at det tydelig ikke kom ham ved.
Han skubbede hætten væk fra sine sorte øjne og studerede hendes ansigt igen.

Amber kiggede på ham med et ligegyldigt blik hvor kunne han da tro det kom ham hendes ansigt forandrede sig nysrrig til kold hun åbende munden for sige men lukkede den igen hun knyttede svagt sine hænder for ikke fare op " det kommer ikke dig ved" sagde hun koldt og kneb øjene sammen

"Fint nok"sagde Adam og løftede sine hænder op foran sig. "Tag det roligt"sagde han og smilte stadig som før.
"Undskyld vis jeg fornærmede dig"tilføjede han med et muntert udtryk i øjnene.
Han trådte et skridt tilbage og lagde hovedet på skrå.
"Lad os starte på en frisk"sagde han kort efter. "Jeg hedder Adam Lambert" præsenterede han sig selv med et smil der igen afslørede hans hugtænder. Han rakte den ene hånd frem mod hende, i en 'venlig' gestus.

Amber var smule irrteret over hans munterhed men lagde skjul på det forsatte sammen vej som hun var gået før " jeg er Amber" sagde hun køligt og lod sine finger glide igemmen hende krøllet hår hun hadede munterhed og alt der godt hendes ansigt var som en ulæslig sten hun stoppede op for tænke så Adam kunne følge med

Adam smilte muntert af hende og fulgte efter hende, med sløve skridt.
Han fandt det morsomt at hun var irriteret, han fandt tit morsomhed i at irritere folk eller gøre dem vrede. Så blev de altid lidt sjovere.
Han gik op ved siden af hende og smilte charmerende som før. "Hvor var du på vej hen?"spurgte han og så rundt.

Amber drejede omkring hjørnet hun mumlede irrteret han kunne jo bare følge med så fandt han ud af det hun bed hårdt læben for ikke komme til råbe af ham " følg nu bare med ser du det når vi kommer" sagde hun stadigt mumlendde hun standsede da hun fik øje på nogle drenge længere henne smilede koldt de drengene vendte deres blik imod dem hun betragtede dem kort før hun forsatte imod dem

Adam smilte charmerende af hende og fulgte efter hende som hun sagde han skulle.
Han pillede ved sine ringe og smilte stadig, da han så at hun nu gik i retning af et par drenge. *I det mindste har hun smag*tænkte han muntert for sig selv og gik stadig lige skråt bag ved hende, med kun få cm mellem dem. Han smilte af drengene, et forvendingsfuld smil og et overlegent glimt i de mørke øjne.

stoppede hun havde fundet hvad hun ledte efter drengen i midten var efterkommner af en de mænd som havde dræbt hendes mage hun betragtede kort drengen smilede bredt " nå nå ser man det" sagde hun så koldt at mennskene drengene gøs ved at høre den hun lagde slet ikke mærke til at Adam gik så tæt op af hende hun så ingen gang på de andre hun forsatte kun over imod drengen i midten hendes øjne lyste af had faktisk havde hun planer om slå alle mennsker ihjel vis kunne komme af sted med det hun forsatte med hastige skridt men holdte sig fra vampyr løb